Medvirkende

Af: Michael, uofficiel fanside

Her har du mulighed for at læse mere om nogle af de medvirkende skuespillere i Tinkas juleeventyr, TV2s julekalender 2017 – og på denne side har du mulighed for at se hele holdet bag julekalenderen.

På www.theo-og-den-magiske-talisman.dk kan du læse om den nye DR Julekalender! og på www.tvillingerneogjulemanden.dk kan du læse om Tvillingerne og Julemanden, som i år bliver genudsendt på TV 2!


Mange børn gik og drømte om at medvirke som skuespiller i Tinkas Juleeventyr, men de medvirkende hovedroller i “Tinkas Juleeventyr” bliver spillet af Josephine chavarria Højbjerg, som du måske allerede kender fra DR-serien “Klassen”. I “Tinkas Juleeventyr” spiller Josephine nissepigen Tinka og Albert Rosin Harson, som du måske har oplevet i “Panisk påske”. Albert spiller rollen som ballademageren Lasse.

tinkas_juleeventyr_medvirkende_skuespillere

Af medvirkende voksne i “Tinkas Juleeventyr” er der helt sikkert nogle, som du har set før – og mange af skuespillerne har tidligere medvirket i julekalendere – du kan bl.a. glæde dig til at opleve Ellen Hillingsø – som du tidligere har kunne se i “Absolons Julehemmelighed”, Neel Rønholt og Christian Tafdrup, der medvirkede i “Juleønsket”, Troels Lyby der har medvirket i “Jul i Valhal” og “Julestjerner” – Sidstnævnte havde Birthe Neumann også en rolle i. Som nissekongen Gobbe kan du opleve Lars Knutzon – Han er også lidt af en legende, når det drejer sig om julekalender-produktioner og udover “Tinkas Juleeventyr” har Lars Knutzon medvirket i mange julekalendere – Læs mere om det lige her.




I “Tinkas Juleeventyr” kan du opleve følgende skuespillere: 
(Du har mulighed for at læse mere om nogle af de forskellige medvirkende skuespillere i “Tinkas Juleeventyr”, du skal blot klikke på et navn)

Josephine chavarria Højbjerg … Tinka
Albert Rosin Harson … Lasse
Esther Marie Boisen Berg… Vilma (Tinkas veninde)
Neel Rønholt … Nille (Tinkas plejemor)
Ellen Hillingsø … Ingi
Birthe Neumann
… Maja (Lasse og Astrids farmor)
Rosita Nellie Holse Gjurup
… Astrid (Lasses lillesøster)
Martin Bo Lindsten
… Mikkel (Lasses far)
Hadi Ka-Koush
… Skir
Anette Støvelbæk
… Tuva, klasselærer
Troels Lyby … Storm
Christian Tafdrup
… Fileas
Mia Lyhne
… Iben
Lars Knutzon 
… Nissekongen Gobbe
Paw Henriksen
… Bjergi
Martin Høgsted … Ivan
Arthur Van Berckelaer … Mark
Vincent Groos … Horn, Tinkas Klassekammerat
Hircano Soares … Birk
Frida Luna Roswall … Tusnelda
Martin Geertz … Bagernisse
Kaja Rundager … Freja
Kasper Leisner … Fortæller

Instruktion: Mogen Hagedorn
Manuskript: Flemming Christian Klem

Her kan du læse en smule om de forskellige personer i “Tinkas Juleeventyr”:

Om Nille fra “Tinkas juleeventyr”: Nille er Tinkas plejemor og hun elsker Tinka ufatteligt højt. Hun er skrædder i Kongsby, og hun syr for både Kong Gobbe (Spillet af Lars Knutzon) og hans søn Fileas. Hun gør altid hvad andre beder hende om – hun er hjælpsom og har et stort hjerte.. Men hun skal lære at sige fra og følge sit eget hjerte sommetider…! Rollen som Nille bliver spillet af Neel Rønholt.

Om Kong Gobbe fra “Tinkas Juleeventyr”: Kong Gobbe er konge i Nissernes rige. Han er vild med sit folk, og de er vilde med ham fordi han er god, retfærdig og klog… Som regel er han uenig med sin søn, Fileas. Rollen som Nissekongen Gobbe bliver spillet af Lars Knutzon

Om Fileas fra “Tinkas Juleeventyr”: Fileas er kongernes søn. Han er hofsnogen, der gør alt, hvad han kan for egen vindings skyld! Han vil meget gerne have magten! Rollen som Fileas bliver spillet af Christian Tafdrup.

Om Ingi fra “Tinkas Juleeventyr”: Ingi er vagt på slottet. Hun er Fileas’ loyale partner og leder af Kongsgården. Hun vil meget gerne bevare sin position i Nissernes rige..

Om Vilma fra “Tinkas Juleeventyr”: Vilma er Tinkas bedste veninde. Hun følger tit med flertallet, men kommer også tit i tvivl om det nu er det rigtige at gøre… Vilma bliver spillet af Esther Marie Boisen Berg

Om Bjergi fra “Tinkas Juleeventyr”: Bjergi er vagt på slottet og utrolig pligtopfyldende. Det var ham der i sin tid overdrog Tinka i Nilles varetægt, og han bliver en vigtig medspiller for Tinka i hendes forsøg på at finde julestjernen…

Om Skir fra “Tinkas Juleeventyr”: Her har vi embedsmanden, som kongen altid spørger til råds. Skir er pligtopfyldende og diplomatisk. Han kender nissernes love og deres gamle historier og savn. Skir bliver spillet af Hadi Ka-Koush

Om Tuva fra “Tinkas Juleeventyr”: Tuva er lærer i nisseskolen. Tuva er god og mild og vil sine elever det bedste.

Om Astrid fra “Tinkas Juleeventyr”: Astrid er Lasses lillesøster. Hun er sjov, glad og med på den værte.. Hun er rap i raplikken og en anelse gammelklog. Hun elsker dyr, og så tror hun på nisser. Astrid bliver spillet af Rosita Nellie Holse Gjurup

Om Mikkel fra “Tinkas Juleeventyr: Mikkel er far til Lasse og Astrid. Han er arkitekt og arbejder for en tegnestue i København. Han flytter til sit barndomshjem Søgaard med Lasse og Astrid for at hjælpe Lasse væk fra nogle dårlige bekendtskaber.. Og som en god mulighed for at være mere sammen med sin familie. Mikkel er en rigtig handtymand, og går og tænker på, om han måske snart skulle få en kæreste. Mikkel bliver spillet af Martin Bo Lindsten

Om Maja fra “Tinkas Juleeventyr”: Maja er Lasse og Astrids farmor og Mikkels mor. Hun har en dyrlægeklinik på Søgaard, hvor hun bor. Maja er dygtig og kunderne er vilde med hende. Maja elsker sine børnebørn, og så bliver de forkælet af hende.

Om Iben fra “Tinkas Juleeventyr”: Iben er Majas kollega. Iben er god til sit job, og så er hun ambitiøs… På jagt efter en kæreste (Mikkel- pas på) Hun er ikke specielt god til børn og har det bedst med kontrol.